Forslag til nyt regulativ for husholdningsaffald i høring.

Foto - Skraldemand
Furesø Byråd har netop besluttet at sende et forslag til et nyt regulativ for affald i høring. Det nye regulativ foreslår, hvordan affaldssortering i tæt/lav- og etageboliger kan fungere i fremtiden.

Høring er sat fra 3.september - 29. oktober 2018.

Høringssvar skal sendes til bme@furesoe.dk med emne: "Høringsvar. Regulativ for husholdningsaffald".

Høringssvaret skal være kommunen i hænde senest den 29. oktober 2018.

Forslag til regulativ for husholdningsaffald i høring.

Oftede stillede spørgsmål til indholdet i forslaget til den nye ordning for tæt/lav- og etageboliger.

Baggrund for udarbejdelsen af forslag til nyt regulativ.


Borgermøde om forslag til nyt regulativ for husholdningsaffald

Høring om forslaget til et nyt regulativ er i fuld gang. Inden jeres boligforening sender et høringssvar, inviterer Furesø Kommune til et borgermøde den 22. oktober 2018 kl. 17-19 i Multisalen på rådhuset, Stiager 2, 3500 Værløse.

Formålet med borgermødet er at få borgernes holdning til regulativet. Hvor og hvor mange beholdere der skal være i de enkelte boligområder, boligforeninger, grundejerforeningerne m.fl., skal der først behandles i de enkelte foreninger, efter regulativet er vedtaget.

På borgermødet vil der være forskellige oplæg . Før og efter borgermødet vil det være muligt, at se de forskellige beholdere kommunen vil kunne tilbyde boligforeningerne. Der vil også være en udstilling, som giver ideer til, hvordan man kan lave en god sorteringsløsning i køkkenet, selvom man ikke har meget plads til det.

Du kan finde invitationen til mødet her.


Hvorfor sortere affaldet?

Genanvendelse af affald er godt for både miljø, ressourcer og klima. Der udledes betydeligt mindre CO2 ved at lave nyt jern af gamle konservesdåser, end der udledes, når der bruges nyt malm fra minerne rundt om i verdenen til at udvinde nyt jern.

Affaldssortering er en simpel og effektiv måde at nedsætte vores udledning af CO2 på, og samtidig med, at vi sikre, at vores børn og børnebørn får adgang til de samme ressourcer, som vi har adgang til i dag.

Forslaget til den nye ordning – meget kort.

De væsentligste ændringer, i forslaget til regulativet:

  • Mad og restaffald samt papir, glas, plast og metal fra tæt/lav- og etageboliger indsamles på en af følgende måder
    • ved den enkelte husstand i bebyggelsen
    • fra fælles opsamlingssteder
    • ved en kombination, hvor nogle typer affald indsamles ved husstanden og andre typer affald indsamles fra fælles opsamlingssteder
  • Ved to-delte beholdere hænger mad-/restaffald, papir/plast og metal/glas altid sammen to og to. Det skyldes indretningen af skraldebilen. 
  • Papaffald fra tæt/lav- og etageboliger indsamles for den samlede bebyggelse enten
    • ved den enkelte husstand i forbindelse storskraldsordningen.
    • beholdere på fælles opsamlingssteder. 
  • Anvendelse og placering af fælles indsamlingsmateriel skal godkendes af kommunen.
  • Kommunen afholder alle udgifter til indkøb, udbringning og alm. vedligeholdelse af beholderne. 
  • Tæt/lav- og etageboligerne afholder alle udgifter til etablering af standpladser; opførelse af hegn, belægning, belysning eller nedgravning af beholdere ved nedgravede løsninger mv.
  • Alle husstandene i det enkelte boligområde skal have den samme ordning, dog kan ordningen være udformet som en kombination af de forskellige indsamlingsløsninger (privat- eller fællesindsamling).

Der er foretaget ændringer i forslaget til regulativ for husholdningsaffald af redaktionel karakter, eller som bunder i ændret lovgivning, men som ikke medfører ændring af praksis.

Sidst opdateret 11. oktober 2018

Kontakt

Affald

Har du spørgsmål om affald?

Ring til Vestforbrændings kundeservice
tlf.nr. 70 25 70 60
Mandag - torsdag kl. 7 - 15.30
Fredag kl. 7 - 15

eller skriv til Vestforbrænding via dette link.

www.vestfor.dk