Grøn Omstilling for alle

Lene Munch Petersen
Furesø Kommune er langt fremme med økologi og CO2-reduktion i kommunens egen virksomhed. I 2019 og 2020 vil kommunen særligt bakke op om borgernes, foreningernes og virksomhedernes initiativer.

Kommunen vil støtte borgerne i deres grønne omstilling

Furesø Kommune har vedtaget Handlingsplan for Grøn Omstilling 2019-2020.

I 2019 og 2020 lægger vi særlig vægt på at understøtte borgernes, foreningernes og virksomhedernes indsats for grøn omstilling.

Derfor vil vi gerne høre fra dig, der vil i gang med et grønt initiativ. Det kan f.eks. handle om at:

  • undgå at bruge sprøjtegifte

  • fremme økologi

  • fremme cykeltransport og grøn mobilitet

  • forlænge levetiden for møbler, tøj, redskaber og andre genstande, eller

  • reducere energiforbruget og CO2-udledningen

Kommunen bidrager også gerne til et arrangement, hvis eksempelvis en grundejerforening eller borgergruppe ønsker inspiration til, hvordan man dyrker økologiske haver og undgår sprøjtegifte.

Skriv om dit initiativ til bme@furesoe.dk, så finder vi ud af på hvilken måde, kommunen kan bakke op.

Økologi og rent drikkevand er valgt som kommunens fyrtårne for den grønne omstilling i 2019 og 2020.

Handlingsplanen er udarbejdet i samarbejde med miljørådet. Den tager afsæt i byrådets arbejdsprogram 2018-2021 og i Miljø- og klimapolitik 2014.

Hvad er grøn omstilling

Grøn omstilling er at ændre adfærd for at nå hen imod en mere bæredygtig udvikling.

Grøn omstilling handler bl.a. om, hvad vi spiser, hvilke ting vi anskaffer, hvordan vi transporterer os, hvilke huse vi bor i og hvordan vi varmer dem op.

Vi ønsker at borgere, foreninger, virksomheder og kommunen arbejder sammen om at gøre grøn omstilling til virkelighed i alle dele af kommunen.

Miljø- og Klimapolitik

Miljø- og klimapolitik 2014 fokuserer på Miljø, Ressourcer, Klima, Natur og Medvirken fra borgere og erhvervsliv. Den lægger særligt op til, at vi skal give børn og unge oplevelser i naturen og viden om, hvordan man kan have god livskvalitet, samtidig med at man sparer på energi, vand og andre materielle ressourcer.

Miljø- og Klimapolitikken følges op af handlingsplaner og kommunale sektorplaner.

 

 

Sidst opdateret 07. december 2018

Kontakt


Natur og Miljø
Stiager 2
3500 Værløse
Tlf. 7235 5325

Skriv til os via Digital Post (borger)

Skriv til os via Digital Post (virksomhed)

Relevante links