Ny chef for dagtilbud i Furesø

Portræt af Anna-Belinda Fusdal
Anna Belinda Fosdal
45-årige Anna Belinda Fosdal bliver Furesø Kommunes nye dagtilbudschef.

Fra 1. januar vil Anna Belinda lede dagtilbudsområdet i Center for Dagtilbud og Skole og blive direkte leder af kommunens 26 dagtilbudsledere.

Fra årsskiftet træder den nye organisering i kraft, der betyder, at dagtilbudslederne får direkte reference til dagtilbudschefen.  

”Jeg glæder mig meget til at stå i spidsen for arbejdet med Furesøs yngste børn og være med til at give dem en udviklende og tryg hverdag.  Jeg ser meget frem til at samarbejde med ledere, medarbejdere, forældre, politikere og andre, der er en del af de yngste børns hverdag og livsvilkår”, siger Anna Belinda Fosdal.

Furesø Kommunes velfærdsdirektør, Niels Milo Poulsen, ser frem til det nye samarbejde. 

”Jeg ser meget frem til at samarbejde med vores nye dagtilbudschef, Anna Belinda. Hun får ansvar for et afgørende område, nemlig vores 0-6 årige børns udvikling. Vi ved, de første leveår er afgørende for éns fremtidige liv. Derfor er det så vigtigt, at vi får alle vores små furesøbørn med, så de får de bedste muligheder for at klare sig godt senere i livet, siger Niels Milo Poulsen.

Anna Belinda Fosdal forlader København Kommunes Børne- og Ungdomsforvaltning, hvor hun i dag er områdechef for Brønshøj/Vanløse. Før det, var hun 5,5 år i Københavns Socialforvaltning. Hun er gift, mor til to børn på 10 år og 8 år og bor på Amager. 

Center for Dagtilbud og Skoler vil fra januar 2019 bestå af både en dagtilbudschef og en skole- og uddannelseschef. Ansættelse af skole- og uddannelseschefen er fortsat i proces.

 

Kontakt

Center for Dagtilbud og Skole

Stiager 2
3500 Værløse
Tlf.: 7235 4000
Skriv til os via Digital Post (borger)

Skriv til os via Digital Post (virksomhed)

Relevante links