Godt i gang med de nye skolebestyrelser

De blev valgt i foråret 2018. I september satte de sig på skolebænken. Furesøs nye skolebestyrelser er klar til at udvikle skolerne over de næste fire år.

"Skolebestyrelserne er med til at skabe stærke fællesskaber. De er med til at sikre, at alle børn og unge får mulighed for at uddanne sig maksimalt, og forældrebestyrelserne er direkte med til at sætte fokus på borgernes behov. Det er godt at se, at der både er så mange nye men også erfarne forældre i skolebestyrelsessammenhæng, der vælger at engagere sig og tage aktivt del i deres børns skoler" siger formanden for Udvalget for skole og ungdomsuddannelser Henrik Poulsen (A). 
 
Udvalgsformanden bød velkommen, da de nye bestyrelser samledes til et todages opstartsseminar. Furesø Kommune vægter forældresamarbejdet i skolerne og dialogen med forældrerepræsentanterne højt, og seminaret skal hjælpe og inspirere de nye skolebestyrelser til deres kommende arbejde.

Gruppebillede af deltagerkredsen skolebestyrelserne fra alle skoler, udvalget for skolerne og ungdomsuddannelser, tillidsrepræsentanter og skoleledere

Gruppebillede af deltagerkredsen, skolebestyrelserne fra alle skolerne, Udvalget for skole og ungdomsuddannelser, fælles tillidsrepræsentanter og skoleledere

På seminaret blev bestyrelserne klædt på til opgaven, introduceret til målsætningerne for skoleområdet i det politiske arbejdsprogram, og de fik oplæg om forældre- og elevinvolvering og praktiske råd til deres arbejde.
 
"Skolebestyrelserne har en helt central rolle - både som samarbejdspartner, sparringspartner og høringspart i forhold til os politikere, men ikke mindst i forhold til vores lokale skolers udvikling. Min opfattelse af vores skolebestyrelser er, at de er meget engagerede og konstruktive - og sætter sig grundigt ind i tingene til gavn for børnene", siger Henrik Poulsen.
 
Skolebestyrelserne, som er tiltrådt med skoleårets begyndelse, trækker nu i arbejdstøjet og går i gang med en ny og spændende periode. Det ambitiøse arbejdsprogram, som et samlet byråd står bag, gælder for de kommende fire år.  Det er samme periode, som de nyvalgte bestyrelser er valgt til. Programmet indeholder et stærkt fokus på at skabe gode opvækstvilkår for vores børn og unge og sikre, at de trives, udvikles og får de bedste muligheder for at uddanne sig. Det betyder også, at de nye skolebestyrelser har et vigtigt job i at udvikle de bedst mulige rammer for skolerne til at løfte opgaven.
 
Anne La Cour Gormsen, skolebestyrelsesformand og genvalgt til den nye bestyrelse på Hareskov Skole: "Det har været et spændende seminar med relevant indhold for både nye og gamle skolebestyrelsesmedlemmer. Vi ser frem til et godt samarbejde på tværs af skolebestyrelser, politikere og forvaltning og især til meningsfulde dialoger i den kommende fireårige periode".

Fakta om skolebestyrelsesvalget:

Der var kampvalg blandt de opstillede forældre på én af kommunens skoler. På de øvrige seks skoler blev de opstillede kandidater enige om fredsvalg, det betyder at de opstillede forældre internt blev enige om at fordele skolebestyrelsesposter og suppleantposter.
 
Skolebestyrelsesformænd:

  • Hareskov Skole - Anne La Cour Gormsen
  • Syvstjerneskolen - Thomas Henning Wang Aistrup
  • Søndersøskolen - Morten Villumsen
  • Lille Værløse Skole - Preben Westerfalck
  • Solvangskolen - Hans Henrik Lomholt
  • Stavnsholtskolen - Ole Wejse Svarrer
  • Lyngholmskolen - Rasmus Dahl

Der kan hentes yderligere oplysninger på kommunens hjemmeside og ved kontakt til skolerne. 

Formanden for udvalget for skole og ungdomsuddannelserne byder velkommen og fortæller bl.a. om Byrådets arbejdsprogram

Formanden for udvalget for skole og ungdomsuddannelserne byder velkommen og fortæller bl.a. om Byrådets arbejdsprogram.

 

Kontakt

Furesø Kommune

Tlf.: 7235 4000
Mandag-fredag kl. 10-14
Torsdag dog kl. 10-17

Kontakt Borgerservice

Akut - kontakt uden for åbningstid

Find Furesø Kommune på instagram  Følg Furesø Kommune på facebook  Følg Furesø Kommune på LinkedIn

Furesø Kommunes EAN-numre 
CVR-nr.: 29188327
Kommunenummer: 190

Henrik Poulsen

Stenvadpark 12
3520 Farum
E-mail: hpo@furesoe.dk
Tlf.: 7216 5008