Håndholdte rekrutteringsforløb med virksomheder virker

Foto af virksomhedskonsulenterne Anette Smith Ridder og Birgitte Lykke Larsen
Virksomhedskonsulent Anette Ridder og kollegaen Birgitte Lykke Larsen matcher ledige med virksomheder, der har behov for nye medarbejdere og vil tage et socialt ansvar.
75 virksomheder har siden årets begyndelse fået nye medarbejdere gennem en ny type rekrutteringsforløb, hvor Jobcenter Furesø har hjulpet 96 ledige videre i beskæftigelse.


Med en bruttoledighed på bare 2,5 procent i Furesø kan det været dyrt og svært for virksomhederne at finde nye medarbejdere. Derfor igangsatte Furesø Kommune i januar 2018 et fast og ugentligt rekrutteringsforløb, hvor ledige gennem en håndholdt indsats bliver sat i forbindelse med virksomheder med behov for arbejdskraft.

Mens ledigheden fortsat falder, udtrykker virksomhederne i Furesø stor tilfredshed med jobcentrets synlighed og de strukturerede rekrutteringsforløb. Når kommunen udvælger kandidater med de rette kompetencer, sparer virksomhederne tid og ressourcer og oplever at have servicen fra Jobcenter Furesø lige ved hånden.

Virksomhedskonsulenter håndplukker

"Det glæder mig, at virksomhederne er tilfredse med Jobcentrets rekrutteringsforløb. Med en så lav ledighed, der har været støt faldende siden januar, er det afgørende, at vi kan yde en relevant service for vores lokale virksomheder. Rekrutteringsforløbet giver mulighed for at afdække, hvilke behov virksomhederne har og derefter udsøge ledige med de rette kompetencer eller indstilling," fortæller Hasan Yilmaz (A), formand for Udvalget for beskæftigelse og erhverv i Furesø Kommune.
Jobcentret deltager sammen med virksomheden og den ledige i den første jobsamtale. På den måde får virksomhedskonsulenterne et større kendskab til, hvordan de ledige er i en jobsituation og er samtidig med til at svare på spørgsmål fra virksomhederne.'

Positive virksomheder

De virksomheder, som jobcentret har været i dialog med, melder om tilfredshed med forløbet. Det gælder blandt andet virksomheden SIMI, som producerer miljørigtige rengøringsmidler.
"Da vi skulle ansætte en kontorassistent i foråret, kontaktede vi Jobcenter Furesø, inden vi slog stillingen op på nettet. Det var en meget positiv proces. Vi gav jobcentret oplysninger om, hvilke kvalifikationer medarbejderen skulle have og lagde vægt på, at især de personlige kvalifikationer er vigtige for os. Med Jobcentrets metode var vi fri for at give den samme intro ved hver eneste samtale. Det var på alle måder en meget positiv oplevelse for os, og jeg kan klart anbefale at bruge Jobcenter Furesø til rekruttering af nye medarbejdere," siger Solveig Bisgaard, der er medejer af SIMI A/S.

Jobcenter Furesø på LinkedIn

Jobcenter Furesø har i dag et fast opslag på LinkedIn hver anden uge, hvor ledige borgere bliver eksponeret. Opslaget udskiftes løbende i forhold til de enkelte brancher, behov og kandidaternes kompetencer. Mange virksomheder søger i dag nye medarbejdere via LinkedIn, og opslaget har derfor fået en positiv modtagelse.
"Vi skal i langt højere grad tænke mere kreativt i vores kommunikation over for virksomheder. Det handler om at gøre det så nemt som muligt for virksomhederne at hverve nye medarbejdere. LinkedIn og andre kommunikationskanaler vil være vigtige elementer i jobcentrets kommunikationsstrategi i fremtiden," understreger jobcenterchef Flemming Sommer.

Fakta

Eksempler på virksomheder, der har benyttet rekrutteringsforløbet med succes: CCL Scandinavia, Danfilter, Skousen, Farum Kulturhus, Mamma Production, SIMI, Poul Willumsen, SPAR i Ganløse, Chapter 4, Brdr. Krüger, Brødbanditten, Fremtidens Fundament, A Table Story, Genoptræningscentret Furesø Kommune, Restaurant Furesø Marina, Et sted på jorden, Aleris, By Acre, KolleKolle, KAB.

Vil du vide mere? Find Jobcentret på LinkedIn: linkedin.com/company/fures-kommune/

Årets CSR-pris uddeles på Furesøs årlige nytårskur for virksomheder til den virksomhed, der har taget et særligt socialt ansvar. Har din virksomhed behov for nye medarbejdere og vil I tage et socialt ansvar, kan I være med i konkurrencen. Kontakt virksomhedskonsulent Anette Ridder: asri@furesoe.dk tlf. 72 16 53 23

Kontakt

Furesø Jobcenter

Hvedemarken 3-5
3520 Farum
Tlf.: 7235 5100

Skriv til os via Digital Post (borger)

Skriv til os via Digital Post (virksomhed)

Åbningstider
Telefon og ekspedition
Mandag til onsdag kl. 10-14
Torsdag kl. 10-17
Fredag kl. 10-14

For pressen
Kommunikation

Stiager 2
3500 Værløse
Tlf.: 7235 4012

Skriv til os på 
kommunikation@furesoe.dk
(Journalisthenvendelser, aktindsigter, rundspørger o.a.)

Skriv til os via Digital Post for personfølsomme henvendelser 

 

Hasan Yilmaz
Ryttervænget 44
3520 Farum
E-mail: hyi@furesoe.dk
Tlf.: 2145 0704